Facebook har efterhånden længe givet dig muligheden for at målrette dine opslag fra din Facebook side. Det er bare ikke aktiveret som standard og derved er det stadig kun de færreste, der drager gavn af denne funktion. I dette indlæg vil jeg kort vise dig hvordan du kan komme i gang med at henvende dig til det rigtige publikum.

Aktivering af Facebook-segmentering - og begynd at tilføje målretninger på dine opslag.

For at komme i gang med segmentering af dine opslag på Facebook, skal du aktivere funktionen.

Log ind på din Facebook, herefter skal du navigere hen på din side. Dernæst skal du sikre dig at du ”slår indhold op på vegne af din side”. Dette styres i toppen af din side.

Klik på ”Rediger side” og klik på ”Rediger indstillinger’’.

Omkring bunden af disse indstillinger finder du ”Begrænsningsprivatindstillinger for opslag”.

Du sikre dig du har sat flueben for at aktivere segmentering af indhold.

Sådan segmenterer du ved at tilføje du målretninger på dit indhold

Ved aktivering af ”Begrænsningsprivatindstillinger for opslag”. Kan du nu tilføje målretninger, når du laver nye opslag.

Du kan nu arbejde med at bringe budskaber ud på Facebook, som henvender sig korrekt til en målgruppe af dine fans . Det er så op til dig at få tilpasset din marketing til netop disse fangrupper.

Få mest muligt ud af målretninger

Fra disse opslag bør du måle effekten af hvert enkelt opslag, så du kan lære din målgruppe bedre at kende. Det er derfor vigtigt du løbende holder en vågent øje med dine statistikker, og er klar til at ”booste” dine opslag når de rigtigt rammer plet.

A/B Splittest på Facebook

Kan man lave A/B splittest for at finde de bedste opslag inden man markedsfører sig? Målretning af indhold må siges at være det tætteste, vi kommer på en sådan funktion hos Facebook for nu.

Lad os starte en debat! Kan dette bruges til et egentlig skarpere salg? Hvilken værdi har det for dig at kunne tilpasse dit indhold?

The post Brug Facebook til segmentéring af indhold og ab splittesting appeared first on rommel.

1. Lovgivningen om e-mail marketing – må jeg sende til mine kunder?
2. Send aldrig med en uprofessionel og utroværdig afsenderadresse.
3. Antag aldrig at folk rent faktisk vil have dine e-mails.
4. Antag aldrig at folk rent faktisk kan huske dig.
5. Køb ikke e-mailadresser på lister uden at være skeptisk.
6. Send ikke ”bare” e-mails ud – send relevant indhold.
7. Skriver du som en brugtvognshandler eller krejler?
8. Lær spamfiltrene bedre at kende.
9. Ignorer ikke dine kampagnerapporter.
10. Din e-mail ser underlig ud i andre e-mailklienter.

Hvis du er ny inden for e-mailmarketing, er du helt sikkert ”oppe og køre” over at sende en masse e-mails ud til dine kundelister. Men hvis du har lidt for meget fart på, kan du ende med at sende e-mails til modtagere som har glemt dig, eller måske ikke har givet dig lov til at sende til dem.

Du sender måske forkerte e-mailtyper, anvender et sprog som krænker dine modtagere eller går direkte i spamfilteret. Selv småting som at bruge en uprofessionel adresse kan få dig i knibe og ødelægge dine e-mailkampagner, da din afsendte e-mail kan ende som spammail eller bliver blokeret, inden du rigtigt er kommet i gang.

( 1 ) Lovgivningen om e-mailmarketing – må jeg sende til mine kunder?

Sender du til en liste af kunder der har købt dine produkter via din webshop eller e-handels websted?

Det er vigtigt, at du sikrer dig at kunden rent faktisk har bedt om at få dit nyhedsbrev, da der er klar forskel på ordreopdateringer og e-mailmarketing. I Danmark straffes ulovlige e-mailudsendelser med op til 500.- pr. udsendt e-mail.

E-mailnyhedsbreve, rabatkuponer samt andre salgsfremmende kampagner betragtes som kommercielle e-mails. Disse kommercielle e-mails kræver kundens tilladelse, inden du kan skrive til ham eller hende.

Du må altså ikke sende salgsfremmende e-mails til kunder i din butik, hvis du ikke har deres accept.

( 2 ) Send aldrig med en uprofessionel og utroværdig afsenderadresse.

Ja, det er rigtigt – det virker utroværdigt at få en e-mail fra din kampagne og afsenderen er panterpigen19@hotmail.dk eller verdensfirmaet@gmail.com.

Din virksomhed har næsten helt sikkert en hjemmeside på sit eget domæne. Ved at bruge dit domæne til at sende e-mailmarketing ud med, viser virksomheden format og e-mailen bliver langt mere troværdig overfor modtageren.

( 3 ) Antag aldrig at folk rent faktisk vil have dine e-mails.

Har alle på dine e-maillister rent faktisk bedt om at få dine e-mails? Eller er de blot havnet der i et forsøg på at få mere gang i salget?

Uanset om dine e-maillister indeholder potentielle kunder eller modtagere der tidligere har vist interesse i branchen, via købte e-maillister, så skal du aldrig forvente, at de vil have dine e-mails. Har modtageren ikke bedt om få dine e-mails, så betragtes dette som spam. Du bliver upopulær, og dine kunder køber ikke dine vare eller services.

( 4 ) Antag aldrig at folk rent faktisk kan huske dig.

Kan du huske, hvorhenne du surfede rundt på nettet i går?

Måske, men du kan nok ikke huske hvorhenne du surfede rundt i forgårs!

Som internetbruger bliver vi fyldt med tilbud og informationer, hele tiden, og glemmer derfor ofte hvor og hvorfor vi overhovedet har skrevet os op til de forskellige tilbud, og dermed givet virksomhederne lov til at henvende sig. Da dine kunder sandsynligvis har skrevet sig op for en måneds tid siden, eller mere, så er det ikke sikkert, at de rent faktisk kan huske at have bedt om at få dine e-mails.

Her kommer e-mailtemaer i spil så som:

• ”Husker du os?”
• ”Det er længe siden, men vi har ikke glemt dig”
• ”Vi vil så gerne se dig igen”

- og der er endnu flere. Fantasien og strategien, er det eneste der sætter grænsen.

( 5 ) Køb ikke e-mailadresser på lister uden at være skeptisk.

Allerede nu bør du vide bedre end at købe ”billige og lovlige” e-mailadresselister med tusindvis af e-mailadresser på.

Du er nødt til at være skeptisk over for leverandørerne af disse lister, da det er din virksomhed, der kommer til at være i centrum når I skyder kampagnen i gang.

Du kan undgå denne ubehagelige opmærksomhed ved at lade din leverandør sende e-mails, med dine tilbud, ud til listerne. På den måde genkender modtageren nemlig afsenderen af e-mailen, og du undgår at blive rapporteret for spam.

( 6 ) Send ikke ”bare” e-mails ud – send relevant indhold.

Denne dialog er velkendt hos nybegyndere inden for e-mailmarketing.

”Vi skal lige have sendt de e-mailnyhedsbreve ud inden onsdag.”

”Jamen, hvad skal der være i?”

”Skriv noget med …. Eller bare tag et eller andet produkt”

Dette er en KÆMPE fejl hvis du vil have noget ud af dine e-mailkampagner. Spørg i stedet om hvilke tilbud kunden er interesseret i?

Så er du et skridt tættere på at sende relevant indhold ud til dine modtagere, som helt sikkert har mere lyst til at købe de ”herre” produkter, som han har vist interesse i, end det gode tilbud på L’Oreal shampoo til kvinder, du har sendt ham.

( 7 ) Skriver du som en brugtvognshandler eller krejler?

E-mailkampagner er et sted, hvor mange virksomheder starter, når de skal forsøge at skabe deres første rigtige marketingkampagne online.

Desværre har mange mindre virksomheder ikke ansatte der er uddannede i e-mailmarketing og sprogbrug. Men men men – med den rigtige tankegang kan I rent faktisk sagtens få sendt rigtig gode e-mails ud til jeres modtagere.

Stil dig selv dette spørgsmål – hvad vil mine kunder gerne høre? Snak eventuelt med en bekendt eller ekstern rådgiver uden for branchen omkring dine produkter. Prøv derefter at udforme en tekst og vær kritisk over for dine egne tekster.

( 8 ) Lær spamfiltrene bedre at kende.

Spamfiltre som filtrerer indkomne e-mails og flytter dem i spamkassen, elsker når bruger termer så som, ”KØB NU!!!” eller ”TIDSBEGRÆNSET PERIODE!!!”, da de er helt sikre på du laver spam.

Du bør faktisk undgå følgende:

• Udråbstegn
• STORE BOGSTAVER – FOLK TROR DU RÅBER
• Dårlig HTML kode (ofte genereret i Word eller andre HTML-generatorer)
• Farverige tekster med både rød, grøn og lys farve
• Brug ordet test i emnelinjen
• Send primært billeder og næsten ingen tekst

( 9 ) Ignorer ikke dine kampagne rapporter.

Anvender du et online e-mailkampagneværktøj, er det uhyre vigtigt at gennemgå rapporterne.

Der er nemlig alt for mange marketingfolk, der aldrig kigger i deres rapporter og derved arbejder i blinde. De opdager alt for sent, at der kun er 10% der åbner e-mails ud af de oprindelige 40%.

Hold derfor øje med dine e-mailrapporter efter hver enkelt kampagne, du sender. Kig efter tendenser og foretag ændringer af kampagner for at skabe forbedringer, heraf flere konverteringer.

Hold eventuelt øje med følgende:

• Hvilken dag er den bedste at sende e-mails ud på?
• Hvilket tidspunkt på dagen er det bedste?
• Hvordan kan ændringer på din skabelon påvirke dine modtagere?

Vær altid i kontrol og på forkant med kampagnen.

( 10 ) Din e-mail ser underlig ud i andre e-mailklienter.

Kontrollér altid visningen af dine e,-mail kampagner på andre platforme end Outlook.

Bare fordi det ser godt ud på skærmen i dit online e-mailværktøj, betyder det ikke, at det ser godt ud i kundens indbakke. Mange af dine modtagere bruger sikkert Yahoo!, MSN, Hotmail, Jubii eller Gmail.

Opret derfor en konto fra en af hver udbyder, og læg dem på din ”gennemlæsningsliste”, inden du sender e-mails ud til alle dine kunder.

Skulle du have brug for en ekspert på området varetager rommel gerne din e-mailmarketingskampagner.

The post Undgå de største brølere ved e-mail marketing appeared first on rommel.

Da jeg først begyndte at læse og lære om innovation så jeg det primært blot som værende et ord der dækkede det at opfinde, og alt i alt at finde på nye idéer – dvs. a la beskrivelsen på nettets omnipresente beskrivelsservice, Wikipedia:

“Innovation ses ofte defineret som opfindelser og idéer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet. Innovation er altså processen fra ide til faktura. Innovation indebærer således tre elementer: En ny idé, at denne omsættes til et nyt eller forbedret produkt og endelig, at dette  markedsføres”.

Denne måde at tænke på understøttes af en række teorier, og en forståelse af disse bør kunne lede til at tænke i baner, som man ikke nødvendigvis befandt sig i før. Jeg vil i denne artikel fremsætte og fremhæve to teorier, der efter min vurdering giver klare forståelser for, hvordan innovation i virkeligheden kan bruges som et reelt værktøj. Samtidig indeholder disse teorier en række af de samme aspekter, iht. hvad man mener at skulle fokusere på.

Innovationshuset

Innovationshuset er fremsat i bogen ‘Innovationens nye tidsalder’ og er skrevet af C.K. Prahalad og M.S. Krishnan. Innovationshuset fremsætter de faktorer, som de to herrer mener bør være i fokus for at kunne skabe og opfinde, men omfatter samtidig reelle udenomsfaktorer.

I vejen mod innovative løsninger fremsættes de to fænomener: N = 1 og R = G.

• N = 1: En verden hvor værdien bestemmes af én kundeoplevelse ad gangen, skabt i et samarbejde mellem kunden og virksomheden.
• R = G: At trække på ressourcer fra flere forskellige kilder (enten lokale eller globale) og dermed ikke blot fra virksomheden selv eller eventuelle datterselskaber.

Disse hjørnesten skal genereres via tre overordnede fokusområder som er:

- Virksomhedens tekniske arkitektur (IT-elementets rygrad, da der skal IT til for at afsætte kommercielt)

• Hvilken form for IT skal virksomheden bruge for at kunne imødekomme N = 1 og R = G?
• Er virksomheden parat til brug af IT og hermed brugen af nye systemer til at tilgodese kunderne og  deres eventuelle nye behov?

- Fleksible og responsive forretningsprocesser og fokuseret analytik

• Fokus på hvordan virksomheden tilgår markedet rent afsætningsmæssigt (processerne skal indeholde varians og fleksibilitet), samt vigtigheden af løbende analyse af kundens behov, der kan føre til at spotte nye trends og reagere på disse.

- Virksomhedens sociale struktur

• Summen af systemer, processer, overbevisninger og værdier der bestemmer sælgerens adfærd, perspektiver og færdigheder i selve virksomheden.

Kilde: ‘Innovationens nye tidsalder’

IDEO

N = 1 og R = G er hermed de faktorer, der skal danne den egentlige innovation, dog med fokus på de tre andre nævnte faktorer. Udover denne teori vil jeg fremhæve den amerikanske design og innovationsvirksomhed IDEO, der mener, at produktet bør opfylde/kunne redegøre for, hvis man mener at dette kan opfattes som innovativt. Ved disse overvejelser beskræftes det yderligere hvorvidt idéen er bæredygtig eller ej, og alt i alt hvor ’klar’ den er.

Denne design-tankegang bør alt alt i alt lade designeren integrere folks/virksomhedens ønsker (desirability), og samtidig skal den fungere sammen med hvad der er teknisk muligt (feasibility), hvilke organisatoriske konsekvenser (feasibility) der kan forekomme, samt overordnet at vurdere idéens leve- og bæredygtighed (viability), rent forretningsrelateret. Dvs. både det tekniske og organisatoriske aspekt er på tegnebrættet og gennemgående elementer i innovationshuset såvel som i IDEO’s tankegang, og dermed i måden hvorpå man mener, at innovation bør genereres.

 Kilde: www.ideo.com

The post Innovation – buzzword eller reelt værktøj? appeared first on rommel.